søndag den 2. december 2012

Kalenderlys

Så har vi lavet juledekoration herhjemme, og den kom til at se sådan ud.



Meget simpel, men rigtig fin.
Vi var i skoven og samle lidt mos gran og kogler idag, det synes ungerne var hyggeligt.

Der er også blevet bagt lidt brunkager og lavet småkagedej, så julet det bliver der her i huset :-)

- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 12. november 2012

Julemad

Igår skulle kæresten handle og han havde åbenbart bestemt at vi skulle have flæskesteg. Og nu når vi er så tæt på jul så må man jo gøre det ordentligt, så vi fik også lavet brunede kartofler og sovs. Svigerne kom og spiste, det var rigtig hyggeligt og jeg kom ret meget i julestemning af duften af julemaden.




- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 10. november 2012

Ler

Så har jeg prøvet at lege lidt med selvhærdende ler, og det kom der blandt andet denne ud af. Den står og tørrer nu, og synes egentlig den blev meget fin. ( ved dog ikke helt hvad den skal bruges til)



Jeg har også lavet julepynt, men det ligger i pres for ikke at bukke når det tørrer.



- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 6. november 2012

Star wars kage

Mens jeg har været ret blog fraværende har min dejlige søn haft fødselsdag, han blev 5 år.
Han spiller LEGO starwars på playstationen og ønskede sig derfor en Star wars kage( tror også hans far har skubbet lidt i den retning).

Men altså hvis det er sådan en kage han ønsker så må man jo i køkkenet, det blev med chokolade bunde, tobleronecreme og lime mousse.

Jeg fik bandet noget over pynten undervejs og fondanten ville gerne revne, men alt i alt blev resultatet meget fint. Og Kalle var meget glad for den, og hvis han havde fået lov havde han ædt hele fondant Yoda...



- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 5. november 2012

Klamme fingre

Sidste år så jeg de klamme fingre hos Himmelske kager

I år blev jeg nødt til at prøve at lave dem, og jeg synes at resultatet blev ok vellykket. Kæresten fik nogle med på arbejde og Kalle fik nogle med i børnehave.

De bragte lykke og uhygge begge steder, og flere fra kærestens job måtte have en med hjem til ungerne. I børnehaven fik de delt dem ud så alle stuer fik glæde af dem( det var langt fra alle unger der turde spise dem, selv Kalle havde ikke lyst). Den ene køkkenhave i institutionen gemte endda en i skuffen så den anden køkkendame skulle opdage den idag.







- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 29. september 2012

Gaver

Så er der pakket gaver ind til imorgen, hvor vi drager til Odense for at fejre verdens sødeste Astas fødselsdag.




- Posted using BlogPress from my iPad

lørdag den 4. august 2012

Cupcakes

Endelig kunne vi samle størstedelen af mødregruppen igen, og det var dejligt at se de skønne mødre og børn igen. Så de skulle forkæles med chokolade cupcakes med hindbærfrosting. Altså mødrene og de store børn, de små fik en middagslur.



- Posted using BlogPress from my iPad

onsdag den 1. august 2012

Spraymaling

Jeg er gået i krig med spraymalingen, og det er gået ud over nogle gamle sager fra min mors loft. Det er meningen det hele skal ind i legehuset og skabe hygge.
Legehuset?? Ja vi har købt, samlet og malet et legehus. Nu mangler der kun lige lidt både ude og inde før jeg vil vise billeder af det.

Jeg blev lidt grebet af stemningen og kom til at købe 16 stk spray fra molotow.com, men der var jo så mange fine farver at vælge mellem og så var det billigt.

Nå men jeg har fået sprayet lidt idag og det gik forholdsvis nemt og hurtigt. Har dog ikke gjort så meget ud af at slibe helt i bund, da jeg ikke synes det betyder så meget ude i legehuset.












- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 24. juli 2012

Uge 29

Vi holder ikke Hellerup uge i Skagen, men Rosin uge på Ahl... Navnet kommer fra det sommerhus vi har holdt allerflest fester i, og som min Faster har været så sød at låne ud hvert år denne uge. Vi bor dog i Henriks forældres sommerhus, men min søster og grandkusine + børn klemmer sig stadig ind i Rosinen.
Nu er det ikke festerne der holder os vågne om natten, det er i stedet alle de børn der er kommet til.

Vi er en god flok venner der mødes hver sommer, hvor den tidligere stod på bajere og brædtspil til den lyse morgen, står den nu mere på hygge med ungerne. Og dem er der også kommet en del af, rundt regnet 15 stk. fra 0-6år. Så det er jo skønt at komme i sommerhus når der er så mange legekammerater :)

Vi har nydt at være på Ahl også selvom om sommervejret først rigtigt er kommet nu. Kalle nyder stadig sommeren på Ahl(sammen med farmor og farfar), Henrik er på job igen og lillen og jeg nyder sommervejret i haven.

Cykeltur til Ebeltoft



Strandtur som endte i regnvejr


 
Hygge og fodboldkamp i Kræmmerhuset (ja endnu et sommerhus)


Der tegnes


Vandplaskeri


Der spises lidt sure kirsebær i regnvejr


Paja giver sin minste kusine masser af kys, og så slappes der også lidt af indenfor.

onsdag den 4. juli 2012

Jordbær

Vi har et par rækker jordbær i haven, og det er altså skønt og kunne gå ud og plukke sine egne dejlige jordbær.





Vi har gang i et andet projekt i haven, nemlig projekt legehus. Det er sat op og har fået første omgang maling idag. Hvilket medfører at jeg har maling overalt, endda i håret. Men fint bliver det, det bette hus.

Vi er også ved at male lidt på det store hus, men det er bare lidt mere kedeligt..

lørdag den 2. juni 2012

Lillen bliver stor

Så stor at hun nu har taget sine første små usikre skridt. Det ser bare så sødt ud, og idag har hun bare øvet og øvet. Jeg er bare så stolt og det er hun vist også..




fredag den 1. juni 2012

Pinse

Igen i år var vi på Ahl i pinsen, og igen var vejret skønt. Det var helt fantastisk dejligt at være derude igen, og nu glæder jeg mig endnu mere til vores to sommeruger derude. Vejret var jo så sommeragtigt som det kunne bliver, så en tur i bølgerne det måtte vi altså. Det var lidt koldt at komme under(kun Kalle og jeg var rigigt ude og bade), men når man først var i så var det dejligt.
Vi havde nogle venner med derud, og vi hyggede os bare rigtig meget. Vi spillede tegn og gæt, og selvfølgelig vandt tøserne :-D

De dejlige børn.

Skønt at være ved vandet, og Ahl strand er super børnevenlig.

Mændene sørgede for friskfangede rejer.

tirsdag den 22. maj 2012

Vores lange weekend

Skønt med sådan en lang weekend, og vi har da også nået lidt forskelligt...

En tur i Randers Regnskov.



Et lille smut på kræmmermarked.



Der er kommet blomster i krukkerne.



Trampolinen er kommet frem igen.


Vi var også til en super hyggelige 40 års fødselsdag hvor vi alle 4 overnattede fra lørdag til søndag, det var med hygge og bål i haven til kl. sent om natten.

lørdag den 12. maj 2012

Fødselsdagspynt

Jeg holdt fødselsdag for tøserne, og aftenen før fandt jeg lige ud af at jeg ville lave lidt pynt og bordkort. Så inden gæsterne kom måtte jeg ned i byen og shoppe lidt, så jeg kunne lave disse ting. Jeg nåede dog det hele(maden var forberedt lidt i forvejen), men det var vist kun fordi jeg havde hjælp af min søde søster.
Jeg fik lavet nogle pompom'er til at hænge i loftet, dog glemte jeg at klippe enderne fordi det gik lidt stærkt, så de blev ikke helt så fine.
Bordkortene er lavet af fimo og med neon snor fra tiger.
Jeg fik lige lavet en ting mere, en fin halskæde med lidt perler og snor fra søstrene grene.




Jeg havde en super hyggelig tøsefødselsdag, vi fik drukket lidt alkoholiske drikke, spist noget (hvis jeg selv skal sige det) lækkert mad, og grinet rigtig meget. Og så fik jeg nogle rigtig gode gaver, tænk man kan blive så forkælet.




fredag den 4. maj 2012

Kitchen Aid

Så er denne lækkersag kommet hjem til mig. Mon ikke den skal prøves af i aften..

lørdag den 21. april 2012

Sandkasse

Pajs fik en sandkasse i fødselsdagsgave, og hvor er det bare hyggeligt når ungerne leger derude.





Her er de sidste weekenden har vi fået fejret både mig og Paja. Min fødselsdag blev fejret om aftenen med mad, vin , hygge og bezzer wizzer. Jeg var så heldig at blive begavet med nogle meget fine ting. Blandt andet en IPad, en kitchenaid artisan og den fine taske med stjernerne som jeg ønskede mig. Så er det vist ikke så slemt at blive 30 :)

Paja vågnede på sin fødselsdag og var syg, hun fik dog lidt gæster alligevel. Det var rigtig hyggeligt og hun blev fejret stille og roligt. Hun havde en god dag omend hun var lidt klatøjet.


Og så fik vi min dejlige søster og hendes lille familie at se to weekenden i træk, er glade for de ville tage turen fra Odense.


- Posted using BlogPress from my iPad

torsdag den 5. april 2012

Ønsker

På lørdag bliver jeg 30 år og lørdagen efter fylder Paja 1 år.
Og for en gangs skyld har jeg fået lavet ønskesedler, som regel ved jeg først hvad jeg ønsker mig når jeg har haft fødselsdag. Så nu ville jeg lige vise vores ønskesedler.

Min fødselsdag bliver fejret stille og roligt med familien på lørdag og så bliver det nok også til en omgang tøsehygge lidt senere..



onsdag den 4. april 2012

Regnskoven

Vi har været i regnskoven, altså bare den i Randers. Vi var der igår og der var en del andre der også havde fået den ide. Vi nåede ikke så meget, men så er der jo masser at se når engang finder vej derop igen.
Lillen var ret facineret af aberne der går løs derinde, hun rakte ud efter dem og "snakkede" en masse til dem. Kalle var ret vild for at se krokodiller, men synes generelt at det hele var ret spændende.
Han fik også rørt ved en slange, og hold op hvor følte han sig sej bagefter.
Glæder mig til at komme derop igen en dag hvor der ikke er så proppet.



onsdag den 21. marts 2012

Biler biler biler

For et stykke tid siden var vi ude at se på biler. Kalle er ret vild med biler og har rigtig mange derhjemme, dog kun legetøjsbiler. Men kan kunne fint kende mange af bilerne og løb f.eks. over mod en af dem mens han råbte "se en lamborghini"..


Paja var også med, men hun bliver vist ikke bilnørd som sin storebror..

fredag den 16. marts 2012

Lillen afsted på egen hånd..

Ja ja jeg vidste jo godt at det skulle ske, men jeg synes altså at det er meget kort tid siden hun var helt ny. Hun er stadig min lille baby, men babyen er så startet i vuggestue. Indkøringen er gået rigtig godt og de oplever hende som vi også oplever hende herhjemme, nemlig en meget glad lille pige.
Hun ved helt sikkert hvor hun hører til derhenne og føler sig tryg ved de voksne på stuen, og det gør det jo noget nemmere at aflevere hende.


Lillen udforsker haven herhjemme.

lørdag den 18. februar 2012

Udklædning

Kalle har fejret fastelavn udklædt 3 gange i sit liv, og her kommer lige en lille billeder af udklædningerne.

Det første år i vuggestuen var han Elvis, kostumet blev til ved hjælp fra en veninde da jeg bare syr mine fingre sammen i stedet for stoffet. Han vandt da også en Wii og et gavekort til BR for sin udklædning.

Andet år i vuggestuen var han punker, det var ret let at sætte sammen, og krævede heller ikke nogen sykundskaber. Og han synes bare han var så sej med hanekam og læderjakke.

 Første år i børnehaven var Lynet McQueen blevet det helt store hit og han ville ikke have andet på end den dragt. Faktisk levde han næsten i den dragt et godt stykke tid efter fastelavn.

I år bliver han også Lynet, da han igen ikke vil høre tale om at have andet på..
Han var lykkelig da vi fandt dragten frem igen imorges og ville have den på med det samme. Imorgen tager vi i den lokale kvickly hvor der er tøndeslagning og tryllekunstner, og på mandag er der fastelavnsfest i børnehaven.

onsdag den 1. februar 2012

Dejlig med noget sne..

Henrik og Kalle har været ude og nyde sneen, de var i Botanisk have og kælke. Lillen synes sneen er noget mærkeligt koldt noget, så en kælketur med drengene er vist lidt for vildt for hende.

onsdag den 11. januar 2012

Vi er her endnu...

Min elskede computer har lidt "for meget støv i blæser døden", eller det kunne i hvert fald være et bud på hvorfor den ligepludselig valgte ikke at fungere mere.. Jeg troede et kort øjeblik at jeg også havde mistet nogle af mine billeder, men heldigvis fejlede harddisken ikke noget. Men der nåede lige at komme lidt panik følelse over det, men nu er der i hvert fald taget back up af det hele. Og kæresten har fikset mig en anden computer, som jeg lige skal blive gode venner med.
Nå men derfor også den meget lave aktivitet på bloggen.

Nå men med den krise ovre så kan jeg vise jer julegave fotoet af ungerne, og et par stykker af dem vi ikke valgte. For puha hvor er det svært at få taget et ordentligt billede af sådan to lopper.

Nå men dette blev billedet der kom i ramme..



Og disse var nogen af de ikke så heldige...






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...