onsdag den 1. juni 2011

En tur i Ikea = små projekter og idéer...

En tur i Ikea kan hjælpe nye projekter på vej og give idéer. Denne første lille ting fandt jeg på derude, og mener at nu er han ved at være stor nok til at administrere at have disse ting på sit værelse. Ja jeg taler om noget så simpelt som et sted til hans farveblyanter og tusser. Der blev lige flyttet lidt rundt så det passede med at de kunne hænge lige over bordet. I får også lige ribben at se, da jeg som højgravid havde møje og besvær med at male den (er uddannet farvehandler så turde godt male som gravid, da jeg har undersøgt en masse omkring det). Ribben er et fund fra farmor og farfars loft som er som et skattekammer. Så en lille ting til drengeværelset blev det til.



Et lidt større projekt der blev hjulpet på vej af en tur i Ikea er at jeg gerne vil blive bedre til at bage, eller generelt bare lave mad. Nu er jeg jo på barsel og har tiden til det. Så en muffinform må være et lille skridt på vejen. Og jeg fik da også lavet nogle muffins igår (browniemuffins), de blev udemærkede, skulle dog have haft lidt mindre tid i oven.




Det sidste lille projekt der kom ud af Ikeaturen er et lille male/tapet projekt. Jeg købte 3 af disse krydderihylder til 22kr. stykket. De skal så males og tapetseres lidt, og bruges til bøger på Pajas værelse. Jeg skal dog lige finde ud af hvad farve de skal have og hvad for noget tapet jeg skal bruge.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...