onsdag den 7. december 2011

London

Jeg har været en tur i London, en af mine allerbedste veninder har nemlig været så fræk at bosætte sig deovre. Det er nu ikke det værste sted hun kunne vælge, det er nemlig ret billigt at komme derover og ikke mindst skønt at være der.

Denne gang havde jeg Paja med og rejste sammen med en anden veninde og hendes to børn. Så vi var et helt optog når vi tog tuben, men det gik nu meget godt. For hold da op hvor er folk hjælpsomme når man står der foran trapperne med sin klapvogn, det kunne vi godt lære lidt af herhjemme.

De første to nætter boede vi på hotel da min veninde og hendes kæreste skulle op på arbejde. Vi boede på Hotel Colombus tæt på Paddington station og i gå afstand til Oxford Street. Det er en fint lille hotel hvis man gerne vi bo tæt på byen uden at spendere alt for mange penge.

Vi tog afsted onsdag, men blev forsinkede på vej derover så vi nåede ikke så meget. (bander lidt over fuglen i motoren)

Torsdag tog vi turen hen af oxford street, hvor der var fine julevinduer og flotte julelys. Jeg fik selvfølgelig shoppet mest til ungerne, det var ikke det fine dye der trak. Men derimod Primark hvor man kan få alt for ingen penge. Så der blev købt nattøj og børnehave bukser til den helt store guldmedalje. Vi var selvfølgelig også en tur i Hamleys, som er en hel oplevelse i sig selv.

Fredag flyttede vi hjem til min veninde i Wapping, og gik os derefter en tur langs themsen. Vi gik hen til London eye hvor der nedenfor var et lille julemarked

Lørdag tog vi båden ud til Greenwich hvor der er et fint lille marked, og hvor jeg faldt over denne butik som jeg desværre ikke fik kigget ordentligt i.

Søndag eller rettere sagt lørdag nat skulle vi så hjemad, det gik bedre end forventet med både trætte børn og mødre.

Det var ikke noget problem at have den bette med og vi havde en rigtig dejlig tur.
(mit kamera og jeg var ikke helt gode venner på turen, så fik ikke taget så mange billeder)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...